EØSU info

Styrkelse af samhørigheden er en vægt, der hviler på skuldrene af civilsamfundsorganisationerne, som har styrken og motivationen til at beskytte det civile og demokratiske rum. Det var hovedbudskabet fra civilsamfundsugen, som for andet år i træk fandt sted i Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) for at drøfte den alarmerende tendens til udbredt polarisering i samfundet i EU.

Mere end 800 mennesker, bl.a. repræsentanter for civilsamfundsorganisationer, NGO'er og ungdomsgrupper samt interessenter og journalister var samlet i EØSU fra 17.-20. marts i anledning af civilsamfundsugen for at udveksle synspunkter og drøfte, hvordan samhørigheden og deltagelsen kan styrkes i polariserede samfund.

Civilsamfundsugen bestod af 14 møder, der var tilrettelagt af medlemmerne af EØSU's kontaktgruppe og partnere i det europæiske borgerinitiativs dag, bl.a. blev EØSU's civilsamfundspris overrakt. Deltagerne udarbejdede en udførlig række af konkrete tiltag og vigtige krav for at skabe mere samhørige samfund, som bl.a. går ud på at:

• styrke samhørigheden gennem uddannelse og kultur
• skaffe økonomisk overkommelige og bæredygtige boliger
• styrke borgerdeltagelsen via det europæiske borgerinitiativ
• sikre en inkluderende retfærdig omstilling og grøn og blå vækst
• etablere en stærk europæisk strategi for civilsamfundet
• optrappe støtten og finansieringen til civilsamfundsorganisationer
• engagere de unge i at skabe et stærkere og mere modstandsdygtigt Europa
• booste innovation og teknologi til gavn for almenvellet.

Ved det afsluttende møde sagde EØSU's formand Oliver Röpke: "Her ved afslutningen af den anden civilsamfundsuge er jeg dybt inspireret af den energi, den ukuelighed og det engagement, som civilsamfundsaktører i hele Europa viser. Denne uge har vist, at når civilsamfundet samler sig, kan vi skabe løsninger, der styrker vores demokrati, fremmer den sociale samhørighed og skaber et Europa, der virkelig tjener borgerne".

Fra Kommissionen fremhævede Henna Virkkunen, ledende næstformand med ansvar for teknologisk suverænitet, sikkerhed og demokrati, den afgørende rolle, som civilsamfundsorganisationer spiller i at navigere i samfund efter europæiske kerneværdier.

Victor Negrescu, næstformand for Europa-Parlamentet, opfordrede kraftigt til handling og bad civilsamfundsorganisationerne om at vise deres styrke og reagere på aggressiv retorik: "Vi har behov for et stærkt civilsamfund og et reelt partnerskab mellem civilsamfundet og beslutningstagerne for i fællesskab at skabe et samfund med sammenhængskraft, der gør en reel forskel i folks liv".

Repræsentanter fra civilsamfundsorganisationer understregede, at civilsamfundet ikke kun leverer tjenester, men udgør et væsentligt element af demokrati og deltagelse. Nataša Vučković, generalsekretær for Serbiens center for demokrati, var optimistisk i forhold til civilsamfundets muligheder for at spille en afgørende rolle i at bekæmpe de grundlæggende årsager til og udbredelsen af antidemokratiske og antieuropæiske fortællinger i både EU og kandidatlandene. Det kan lade sig gøre ved at afkode Den Europæiske Union og sikre, at alle borgere mærker fordelene ved EU i deres dagligdag. (at)

Vores samfund ædes op af en utryghed, der som en usynlig sygdom kryber ind overalt og får folk til at føle sig dybt magtesløse og prisgivet kræfter, de ikke har kontrol over. Det var budskabet fra Albena Azmanova, der er universitetsprofessor og prisvindende forfatter, og som holdt en vægtig hovedtale under EØSU's civilsamfundsuge. I dette interview med EØSU info folder hun de væsentligste årsager til denne epidemi ud, bl.a. tendensen til at prioritere ligestilling frem for økonomisk stabilitet.

I din hovedtale under civilsamfundsugen talte du om en epidemi af utryghed som årsagen til tilbagegangen i politiske frihedsrettigheder. Du beskrev det som en usynlig sygdom, der driver os til vanvid. Kan du fortælle mere om, hvad du mener med en "epidemi af utryghed"? Hvordan opstår den?

Folk føler en tiltagende magtesløshed, og antallet af dødsfald som følge af manglende håb – især selvmord på arbejdspladsen – er i stigning i velstående samfund. Dette er det mest smertefulde og dermed mest synlige udtryk for den utryghed, som skyldes, at der er blevet skabt usikkerhed om vores eksistensgrundlag. Det handler ikke kun om, at folk har fået nok, og at tilliden til politiske institutioner er aftagende, selvom det ofte er det, vi hører. Mistillid kan være sundt, da det fører til krav om ansvarlighed. Vrede kan være produktiv, da den kan være det brændstof, der starter en kamp for retfærdighed og fører til meningsfulde forandringer.

Den nuværende sygdom i vores samfund, som jeg i mit arbejde kalder "allestedsnærværende utryghed", er noget andet. Det er en særlig form for usikkerhed, en akut magtesløshed, fordi folk føler, at de er prisgivet kræfter uden for deres kontrol.

Som enkeltpersoner oplever vi utryghed som manglende evne til at klare de helt elementære opgaver i vores liv. Denne følelse af ikke at kunne magte tingene skaber en frygt for at miste fodfæstet, for at miste det, man har – sit job, sin opsparing, evnen til at præstere, sin forstand. Så problemet er ikke så meget fattigdom eller ulighed, men snarere oplevet eller forventet tab, frygt for at miste fodfæstet. Det er sådan enkeltpersoner oplever utryghed.

Samfund oplever utryghed som manglende evne til at styre sig selv og komme igennem svære perioder. Tag f.eks. covid-19. Hvordan kunne vores rige, videnskabeligt fremragende samfund med sofistikerede institutioner tillade, at et folkesundhedsproblem, som var forårsaget af en virus, der hverken var helt ukendt eller så dødelig igen, udviklede sig til en alvorlig sundhedskrise og derefter en økonomisk og social krise? Svaret er, at det var fordi, vores regeringer havde skåret drastisk ned på de offentlige investeringer i bl.a. sundhedsvæsenet.

Der er et andet aspekt af utryghed. Det udløses af særlige politikker, af den nyliberale kombination af frie markeder og åbne økonomier, hvor rentabilitet er bestemmende for beslutningerne. For at sikre national eller europæisk konkurrenceevne på det globale marked i en verdensomspændende konkurrence om fortjeneste harcentrumvenstre- og centrumhøjreeliten haft travlt med at mindske jobsikkerheden (så virksomhederne fik fleksibiliteten til at blive konkurrencedygtige) og skære ned på udgifterne til offentlige tjenester. Det har betydet, at alle har fået mere ansvar, men færre ressourcer til at forvalte det. Vi bliver bedt om at gøre mere med mindre.

Som eksempel kan nævnes: Kommissionen beder medlemsstaterne gøre mere inden for social retfærdighed, men beder dem samtidig skære i udgifterne. Dette misforhold mellem stadigt større ansvar og stadigt færre ressourcer skaber en følelse af usikkerhed og tvivl om, vi kan klare det. Det er ikke en sund form for usikkerhed, som giver os lyst til at bevæge os ud i verden, overveje vores muligheder, tage risici og vise, at vi kan. I stedet er det en giftig frygt, frygten for at miste vores eksistensgrundlag og forventningen om en mørkere fremtid.

Hvad er efter din mening årsagen til, at autoritære ledere og højreorienterede partier bliver stadig mere populære? Hvad er din vurdering af de demokratiske frihedsrettigheder og respekten for EU's kerneværdier i Europa i dag?

Den voksende støtte til højreorienterede autoritære ledere og partier skyldes den politisk drevne utryghed.  Folk føler sig utrygge, så de hungrer efter sikkerhed og stabilitet. De føler en afmagt, så de sætter deres lid til stærke ledere, som vil skabe øjeblikkelig stabilitet med en jernnæve. De øger f.eks. udgifterne til militæret og giver politiet mere magt, sådan som EU er i gang med lige nu.

Fundamentet til alt dette blev lagt tidligere af centrumpartier, som skabte større usikkerhed i vores samfund af nyliberale årsager. Efter min opfattelse bærer centrumvenstre et særligt ansvar for tingenes sørgelige tilstand. I egen selvforståelse er det sociale demokratis kald at kæmpe for retfærdighed, men dets fokus har været på at bekæmpe én form for uretfærdighed: manglende ligestilling. Men det, folk ønsker, er økonomisk stabilitet: mulighed for at kunne tilrettelægge deres eget liv og fremtid.

Bare tænk på, at vi kan have samfund med fuld ligestilling, som samtidig er præget af dyb utryghed. Det er ikke det, jeg vil kalde et fremgangsrigt samfund. Desuden er folk ikke nødvendigvis opsatte på at udrydde ulighed, hvis det er ensbetydende med at blive behandlet som tabere, der kompenseres (og ydmyges) med en smule omfordeling: de ønsker ikke at være tabere til en start.

I din tale talte du om "de olympiske lege i offermentalitet". Kan du beskrive, hvad det er, og hvorfor vi skal væk fra det?

Igennem de seneste ca. fem årtier har kampen mod forskelsbehandling antaget form af identitetspolitik. Grupper, som gennem tiden har lidt under forskelsbehandling, er blevet behandlet som "beskyttede mindretal" og har fået løftet deres status med foranstaltninger til positiv særbehandling som f.eks. målrettede forfremmelser og kvoteordninger. Når det sker i en situation, hvor utryghed kryber ind overalt, hvor de gode jobs og andre ressource er knappe, begynder disse beskyttede grupper at konkurrere om de begrænsede ressourcer. I et sådant klima bliver offerrollen en slags trumfkort: jo større den opfattede offerrolle, jo stærkere krav på beskyttelse.

På den ene side skaber dette nag mellem konkurrerende grupper og udhuler solidariteten. På den anden side kan ingen kalde sig vindere, da de bliver ved med at være ofre. For offerrollen og den oplevede forskelsbehandling er jo netop det, der giver dem en begrundelse for at kræve beskyttelse. De eneste vindere i denne grimme konkurrence om adgang til ressourcer og særlig beskyttelse er eliten, som storsindet gør sig i rollen som beskytter. Slutresultatet er magtesløse grupper, der bekæmper hinanden som fjender, mens deres beskyttere – den politiske elite – får endnu mere magt i kraft af disse kampe. 

I lyset af alt dette hvorfor er civilsamfundet da så vigtigt for at bevare demokratiet og de borgerlige frihedsrettigheder, som mange af os tager for givet? Hvorfor er det civilsamfundet og ikke demokratiske valg, der er modgiften til magtmisbrug?

Når vi stemmer, er vi alene. Vi får en stærk følelse af magtesløshed og frustration på grund af usikkerhed, og vi lader denne uro komme til udtryk gennem vores stemme. Derfor vinder reaktionære partier frem ved frie og retfærdige valg. Civilsamfundet fungerer efter en anden logik og har en særlig kilde til magt: sammenhold. Når vi er sammen med andre, forenet af en fælles sag, er vi ikke alene. Vi føler os mindre utrygge, mindre magtesløse, fordi vi kan støtte os til vores kammerater. Når utrygheden bliver mindre, forsvinder frygten, og vi kan se fremad, vi kan tænke stort.

Albena Azmanova er professor i statskundskab og samfundsvidenskab ved City St George's, University of London og medredaktør af tidsskriftet Emancipations. Hendes seneste bog Capitalism on Edge (2020) har vundet mange priser, herunder Michael Harrington Book Prize, som foreningen American Political Science Association uddeler til fremragende værker, der viser, hvordan lærdom kan bruges i kampen for en bedre verden. 

"Vi lærer skoleelever, at fakta skal verificeres, men meninger skal debatteres med respekt. Den reelle kritiske tænkning respekterer en mangfoldighed af synspunkter", udtaler Richard Vaško fra den slovakiske debatforening (SDA), der er vinder af EØSU's civilsamfundspris for bekæmpelse af polarisering med dens Critical Thinking Olympiad – Olympiske lege i kritisk tænkning. Vi har talt med Richard, hvis projekt vandt førsteprisen, og han fortalte os om Olympiaden, og hvorfor undervisning i kritisk tænkning er afgørende i nutidens polariserede verden, der er præget af desinformation.

Kan du beskrive en disciplin eller en runde af Olympiaden for kritisk tænkning? Kan du give et eksempel på en opgave eller et spørgsmål?

Eleverne deltager i en skolerunde eller i en regional runde af Olympiaden for kritisk tænkning i en test, der varer en til to timer. De har fuld adgang til internettet og online værktøjer til faktatjek, som de bruger til at løse en række opgaver. Udfordringerne fokuserer på mediekendskab, afsløring af manipulation og forudindtagethed, fortolkning af data og undersøgelser, kortlægning af logiske fejlslutninger og formulering af deres egne argumenter.

I en nylig runde blev eleverne eksempelvis bedt om at skrive et indlæg om, hvorvidt "der bør installeres overvågningskameraer i skolerne for at øge sikkerheden" – et aktuelt emne i den offentlige debat i Slovakiet. I en anden opgave blev de bedt om at analysere en viral TikTok-video, hvori der blev delt en konspirationsteori om Taylor Swift. De skulle også kortlægge typiske træk ved konspiratorisk tænkning. I en tredje opgave skulle de afgøre, hvilken af to videoer der var AI-genereret, og hvilken der var ægte.

Alle tidligere opgaver er offentligt tilgængelige på slovakisk på sitet www.okm.sk.

Hvad håber du at opnå med Critical Thinking Olympiad? Hvad fik dig til at gå i gang med projektet?

Det er vores mål at hjælpe skoleelever i den alder, hvor de begynder at bruge de sociale medier og forbruge digitalt indhold, så de udvikler de nødvendige færdigheder til at navigere i dette rum på en kritisk, ansvarlig og velovervejet måde. Gennem regelmæssig feedback efter hver opgaverunde og gennem e-læringskurser, der er tilgængelige som forberedelse, bliver eleverne udstyret med nogle vaner og værktøjer, som de kan overføre og anvende i dagligdagen. I sidste ende sigter vi mod at skabe en generation af unge, der er oplyste, modstandsdygtige over for desinformation og i stand til at føre en faktabaseret, konstruktiv dialog.

Vi søsatte dette projekt som reaktion på en alvorlig kløft i vores uddannelsessystem: Der indgår stadig meget lidt mediekendskab og kritisk tænkning i de officielle læseplaner. Mere end halvdelen af de slovakiske skoleelever lærer aldrig noget om, hvordan man afgør, om information er troværdig. Kun 16 % af de slovakiske unge kontrollerer regelmæssigt de oplysninger, de får fra medierne. Det resulterer i, at 56 % af befolkningen hælder til at tro på konspirationsteorier eller direkte løgne. Det ønskede vi at lave om på ved at indføre en skalerbar og virkningsfuld indsats i skolerne rundtom i landet.

Hvorfor mener du, at det er så vigtigt at udvikle kritisk tænkning i den nuværende situation? Har vi en chance for at vinde krigen mod fake news?

Fake news har altid eksisteret i en eller anden form, men vi lever lige nu i en tid med hidtil usete informationsmængder. Når de sociale medier er den primære informationskilde for mange unge, bliver det nemt at sprede desinformation, misinformation og hadefuld tale. Det er blevet en altafgørende livskompetence at vide, hvordan man filtrerer og navigerer i dette kaotiske informationslandskab.

Ikke desto mindre vil vi aldrig helt kunne "vinde" krigen mod de falske nyheder – de er et mål, der hele tiden flytter sig og er i konstant udvikling. Men det, vi kan gøre, er at klæde de unge på til at kunne bruge nogle værktøjer til nemmere at kunne orientere sig i dette miljø, stille relevante spørgsmål og tænke sig om, inden de deler noget.

Har du fået noget feedback på dit projekt? Kan du give et eksempel?

Vi indsamler detaljeret feedback efter hver opgaverunde, og svarene er i overvældende grad positive. Eksempelvis sagde 93 % af de lærere, hvis elever deltog i Olympiaden, at den er med til at opbygge elevernes modstandsdygtighed over for desinformation og fuphistorier. Desuden nåede vores Net Promoter Score – et nøgleparameter for brugertilfredshed – op på + 76 i den sidste opgaverunde, hvilket anses for at være fremragende.

Hvilket råd ville du give andre civilsamfundsorganisationer, der ønsker at opnå resultater med lignende aktiviteter eller programmer?

Alle lande og deres udgangspunkt er forskellige, og de lokale organisationer ved bedst, hvad der fungerer for deres lokalsamfund. Men følgende principper har fungeret godt for os:

For det første og vigtigst af alt, så pådutter vi ikke de unge, hvad de skal tænke. Reel kritisk tænkning respekterer en mangfoldighed af synspunkter. Hvis eleverne føler, at deres holdninger afvises eller bliver dikteret, trækker de sig tilbage. Vi lærer dem, at fakta skal verificeres, men at meninger skal debatteres med respekt.

For det andet er tilgængelighed og rummelighed afgørende. Medmindre vi får "boblen til at briste" og når ud til andre skoler end eliteskoler, vil det ikke have nogen egentlig virkning. Vores program er gratis, udelukkende online, let tilgængeligt og foreligger også på vores største etniske mindretals sprog. I år var 53 % af deltagerne studerende fra erhvervsrettede gymnasier.

For det tredje skal man fra begyndelsen tænke på skalerbarhed og udnytte den ny teknologi for at opnå dette. Vi gør brug af kunstig intelligens til at graduere åbne besvarelser. Det betyder, at vi kan bevare en undervisningserfaring af høj kvalitet uden at ty til multiple choice-test. Selv om den digitale tidsalder har givet os alvorlige udfordringer, udstyrer den os samtidig med nogle effektive værktøjer til at tackle dem.

Richard Vaško har deltaget i den slovakiske debatforening (SDA), siden han var 12 år gammel. Han er vinder af National Debate League i Slovakiet og repræsenterede Slovakiet ved World Schools Debating Championships. Han afsluttede med topkarakterer i sin klasse i jura, politik og filosofi ved University of Warwick i Det Forenede Kongerige og læser nu til en Master of Philosophy in Education (Knowledge, Power, Politics) ved University of Cambridge.

Siden 2021 har Richard arbejdet i SDA, hvor han grundlagde og nu koordinerer Olympiad Critical Thinking. Han har også samarbejdet med det slovakiske undervisningsministeriums team for strategisk kommunikation (StratCom) og er medforfatter til lærebøger til undervisere om mediekendskab for Slovakiets undervisnings- og ungdomsinstitut. Han forsker og arrangerer en multietnisk sommerskole for dårligt stillede børn sammen med Mathias Bel-instituttet, en NGO med fokus på etniske mindretal og marginaliserede romasamfund i Slovakiet.

EØSU's flagskibsinitiativ civilsamfundsprisen er foreløbig blevet uddelt 15 gange. Prisen tildeles projekter med en særligt kreativ og innovativ tilgang til spørgsmål af høj relevans for EU.

Ansøgninger kan indsendes af alle civilsamfundsorganisationer, der er officielt registreret i EU og udfører deres virke på lokalt, regionalt, nationalt eller europæisk plan. Prisen kan også tildeles enkeltpersoner, der bor i EU, og virksomheder, der er registreret eller har aktiviteter i EU, forudsat at deres projekter udelukkende er nonprofitprojekter.

Kun initiativer og projekter, der gennemføres i EU, kan komme i betragtning. De skal være gennemført eller igangværende inden ansøgningsfristen.

Formålet med prisen er at skabe opmærksomhed om, hvordan civilsamfundet på fremragende vis bidrager til at skabe en europæisk identitet og et EU-borgerskab samt fremme de fælles værdier, der styrker den europæiske integration.

Hvert år vælges et nyt tema. I 2023 var det projekter med fokus på mental sundhed. I 2022 tildelte EØSU helt undtagelsesvist en pris inden for to temaområder: unge og Ukraine. I 2021 gik prisen til klimaprojekter, der fremmede en retfærdig omstilling. I 2020 erstattede EØSU civilsamfundsprisen med en engangspris for civil solidaritet, som var tilegnet bekæmpelse af covid-19. Andre tidligere temaer har været ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders indflydelse og status, europæiske identiteter og kulturarv samt migration.

I oktober 2024 lancerede EØSU den 15. udgave af civilsamfundsprisen, hvor temaet var bekæmpelse af skadelig polarisering af det europæiske samfund.

Emnet polarisering er mere presserende end nogensinde før. I en tid med flere sammenfaldende kriser – herunder covid-19-pandemien, Ruslands krig i Ukraine samt udbredt social og økonomisk ustabilitet – er mistilliden til offentlige institutioner og myndigheder vokset, hvilket danner grobund for skadelig polarisering.

Civilsamfundet spiller en central rolle, når det gælder om at bekæmpe denne mistillid og overvåge arnesteder for polarisering online og offline, styrke den sociale samhørighed og værne om de demokratiske idealer. Sammen med de offentlige myndigheder kan civilsamfundet bidrage til at beskytte det liberale demokrati mod autoritære tendenser.

Derfor har EØSU besluttet at tildele sin seneste civilsamfundspris til nonprofitinitiativer, der griber effektivt ind ved at gennemføre forebyggende foranstaltninger for tidlig varsling og (om nødvendigt) nedtrapning, der sikrer, at de demokratiske værdier respekteres, at polariseringen ikke bliver skadelig, og at ensidige fortællinger ikke fører til voldshandlinger.

I forbindelse med EØSU's 15. civilsamfundspris er der blevet kåret tre vindere fra henholdsvis Slovakiet, Belgien og Frankrig. Vinderne, som blev afsløret den 20. marts ved en prisoverrækkelse under civilsamfundsugen, er blevet hædret for deres inspirerende arbejde med at bekæmpe negativ polarisering rundt omkring i Europa.  

Præmiesummen blev delt mellem de tre vindere, og vinderen af førstepladsen modtog 14.000 EUR. Vinderne af anden- og tredjepladsen modtog hver 9.000 EUR.

FØRSTEPLADSEN: Slovak Debate Association i Slovakiet for programmet The Critical Thinking Olympiad

Slovak Debate Association (SDA) er en slovakisk NGO, der arbejder for at fremme frisind og kritisk tænkning samt aktivt medborgerskab blandt unge i Slovakiet. Gennem en række programmer lærer SDA unge at vurdere fakta og meninger, formulere deres egne argumenter og forholde sig kritisk til det, de ser og hører i medierne, så de bliver i stand til at finde troværdige informationskilder. På den måde skaber organisationen et rum for åben og offentlig debat om vigtige problemer i det slovakiske samfund.

Et af de mest vellykkede programmer blev lanceret i 2021 under titlen Critical Thinking Olympiad (CTO). Det er allerede vidt udbredt, og sidste år deltog næsten 9.000 elever fra over 300 skoler. Dette innovative projekt er en konkurrence, der opbygger modstandsdygtighed over for misinformation blandt unge. Desinformation er udbredt i Slovakiet, hvor 61 % af slovakkerne har manglende tillid til medierne, og over halvdelen tror på konspirationsteorier. CTO arbejder på at imødegå denne udfordring direkte ved at opbygge mediekendskab og ændre forbrugsvaner blandt unge.

Konkurrencen henvender sig til tre aldersgrupper (8. til 13. klassetrin), og deltagerne bliver gennem tre runder udsat for en række medieudfordringer fra den virkelige verden. Opgaverne er udformet, så de afspejler det indhold, eleverne kan blive udsat for i deres dagligdag. Eleverne analyserer TikTok-videoer, faktatjekker indhold skabt med kunstig intelligens og vurderer opslag på Instagram for at forsøge at skelne mellem virkelighed og misinformation. Eleverne deltager også i en offentlig talerunde, hvor de skal præsentere deres argumenter for deres jævnaldrende.

"The Critical Thinking Olympiad bidrager til at gøre samfundet mindre polariseret ved at lære tusindvis af unge at forholde sig til forskellige perspektiver, genkende kognitive skævheder og give udtryk for deres holdninger på en konstruktiv måde," fortalte Richard Vaško, der er stifter af og koordinator for programmet. "Ved at styrke kritisk tænkning og mediekendskab gennem denne kompetencebaserede øvelse sætter vi de unge i stand til at gå uden om misinformation og navigere nuanceret i samfundsdebatten."

ANDENPLADSEN: Reporters d'Espoirs i Frankrig for prisen Prix Européen Jeunes Reporters d’Espoirs

Reporters d'Espoirs (journalister for håb) er en fransk nonprofitorganisation, der blev oprettet i 2003. Den var med til at starte metoden "løsningsjournalistik", som nu er en vidt udbredt form for journalistik, der søger at løse de aktuelle udfordringer for samfundet. Organisationen tilskynder journalister til at anvende denne positive tankegang og hylder gennem en række priser de bedste nyskabelser inden for reportager og redaktionelt arbejde blandt journalister og unge.

Prisen Prix Européen Jeunes Reporters d’Espoirs er et initiativ, som både belønner og uddanner journalister inden for fransksproget løsningsjournalistik. Dette program med mange forskellige facetter giver deltagerne mulighed for at lære om løsningsjournalistik gennem et onlinekursus, der gennemføres i samarbejde med journalisthøjskolen i Aix-Marseille. Deltagerne får hver en mentor, som hjælper dem med at forbedre deres skrive- og talefærdigheder, og trænes i at holde et pitch. Vinderne inviteres til Paris til en 48 timer lang uddannelsesrejse, hvor de møder andre ligesindede journalister og eksperter fra hele Europa. Seks vindere modtager til sidst præmier på i alt 10.000 euro.

"Bekæmpelse af polarisering er en central del af metoden for løsningsjournalistik, som handler om at fremstille verdens kompleksitet og diversiteten blandt de aktører, som arbejder sammen eller hver for sig på alle niveauer og i alle lande, og samtidig beskrive, hvordan lokale initiativer kan udbredes," sagde Gilles Vanderpooten, direktør for Reporters d'Espoirs.

I løbet af de første tre udgaver af konkurrencen var der over 400 ansøgere fra 25 lande. I den igangværende fjerde udgave er antallet af ansøgninger godt på vej til at overstige 300. Organisationen har allerede hjulpet over 75 ansøgere med at forbedre deres skriftlige og mundtlige fransk.

Idéen er let at kopiere, og teamet taler allerede med journalister fra Spanien, Italien og Belgien om at indgå et partnerskab og udbrede prisen yderligere.

"Vores ambition er at udvide prisen fra den fransktalende del af verden til andre EU-sprog", sagde Gilles Vanderpooten. "Det er vejen til at få flere og flere unge til at engagere sig i et løsningsorienteret Europa".

TREDJEPLADSEN: FEC Diversité asbl i Belgien for deres projekt ESCAPE GAME EXTREME DROITE pour se désintoxiquer

I Europa og resten af verden er højreorienterede ideologier ved at finde fodfæste. Partier på den yderste højrefløj vinder frem, og der er en stigende populisme. Den belgiske nonprofitorganisation FEC Diversité har udviklet en metode til at imødegå disse holdninger blandt lærere, fagforeninger og almindelige borgere.

ESCAPE GAME EXTREME DROITE pour se désintoxiquer er et "escape game", hvor spillerne skal befri sig selv fra højreekstremistiske idéer på en sjov og underholdende måde. Spillerne informeres om, at de er blevet "smittet" med højreekstremistiske ideologier og skal befri sig selv fra dem gennem en række opgaver. På den måde lærer de, hvordan højreekstremistiske idéer spredes og forstærkes i samfundet.

Spillet omfatter fire områder, der hver især indeholder en særlig opgave, som spillerne skal løse. I område A skal deltagerne diskutere virkningen af højreekstremisme på arbejdspladsen gennem interaktioner med 19 genstande. I område B skal spillerne læse virkelige fortællinger fra migranter for at forstå deres rejse til Europa. I område C hører deltagerne en lydoptagelse af en "højreekstremistisk tale", som ledsages af en række billeder. I område D skal spillerne forholde sig til en rapport om et parti på den yderste højrefløj og derefter løse en række krydsordsopgaver.

Det indlevende spil modereres af personer klædt i gastætte dragter og med gasmasker, hvis stemmer er slørede. Tanken med de forskellige opgaver er, at deltagerne skal bruge alle fem sanser, så de virkelig tager oplevelsen med sig hjem og bliver bevidste om, hvad der står på spil for demokratiet i Europa.

Siden lanceringen i juni 2023 har næsten 1.000 deltagere gennemført spillet, og kendskabet til det har spredt sig til fagforeninger, organisationer og skoler i og uden for Belgien. Nogle deltagere er kommet fra Frankrig og Bulgarien for at prøve spillet med henblik på at kopiere det andre steder.

"Vi er stolte af at have udviklet et innovativt uddannelsesværktøj, der bekæmper problemet med højreekstremistiske ideologier på en underholdende og interaktiv måde," siger Malika Borbouse fra FEC Diversité. "Ved at fremme dialog og kollektive overvejelser har vores initiativ bidraget til at mindske spændinger og fremme et mere inklusivt samfund."

Dette års prisuddeling modtog 58 ansøgninger fra enkeltpersoner, private virksomheder og civilsamfundsorganisationer i mange EU-medlemsstater og afspejler en bred geografisk fordeling.

De dækker en bred vifte af emner, lige fra unges inddragelse og styrkede rolle til social samhørighed og inklusion, fra mediekendskab og misinformation til menneskerettigheder og ligestilling mellem kønnene.

Mange initiativer tager fat på problemet ved dets rødder og bidrager til at forebygge polarisering.

Initiativer som EUth Voices for Social Change, der drives af nonprofitorganisationen Youthmakers Hub i Grækenland, har til formål at sætte unge i stand til at fremme positive forandringer i deres lokalsamfund. Disse projekter tager fat på skadelig polarisering og opbygger en tolerancekultur ved at tilskynde folk til at indgå i konstruktive dialoger og modstå splittende fortællinger, f.eks. gennem uddannelse i digitale færdigheder og podcasting.

Andre projekter bekæmper polariserende narrativer og radikalisering. De bygger bro over kulturelle, etniske og generationsrelaterede kløfter, tackler samfundsmæssige forskelle, fremmer gensidig forståelse og samarbejde, beskytter de grundlæggende rettigheder og inspirerer til social samhørighed.

DEMDIS Digital Discussion, et initiativ iværksat af DEMDIS i Slovakiet, har skabt en ny softwareplatform, hvor der kan foregå en retfærdig digital diskussion – selv om kontroversielle emner. Brugerne stemmer om udsagn og placeres i adskilte opinionsgrupper. Ved at finde et fælles grundlag bygger projektet broer mellem disse polariserede lejre.

The Baltic Human Rights Society’s Vejledning om menneskerettigheder er et eksempel på, hvordan civilsamfundet kan arbejde for at værne om de grundlæggende rettigheder. Vejledningen fungerer som en platform for undervisning i menneskerettigheder og giver flersprogede forklaringer om, hvordan menneskerettigheder kan og bør fungere i specifikke situationer i dagligdagen.

Dette års ansøgninger omfattede også en række kulturelle og kunstneriske tilgange til bekæmpelse af polarisering, såsom Arty Farty's Atlas géopolitique de la culture et des médias indépendants en Europe. Dette initiativ fremhæver prioriterede temaer for et netværk af uafhængige kultur- og medieorganisationer i hele Europa såsom inklusion, mindskelse af territoriale skel eller behovet for at bekæmpe desinformation. Disse projekter viser, at kultur og medier kan spille en transformativ rolle for afpolariseringen af et samfund.

Det europæiske borgerinitiativ har vist sig at være et effektivt redskab til at øge borgernes deltagelse i det politiske liv i EU. Men det skal styrkes for at undgå, at EU-institutionerne mister kontakten til de europæiske borgere.

Det europæiske borgerinitiativ (ECI) er en deltagelsesmekanisme på EU-plan, der har til formål at styrke det direkte demokrati. Hvis et initiativ mobiliserer mindst én million EU-borgere (med et fastlagt minimumsantal borgere fra mindst syv medlemsstater), kan Kommissionen anmodes om at fremsætte et lovforslag inden for et bestemt område, hvor medlemsstaterne har overført deres beføjelser til EU.

Siden 2012, hvor det europæiske borgerinitiativ blev lanceret, har Kommissionen registreret 119 initiativer, og initiativtagerne har indsamlet ca. 20 mio. underskrifter. Indtil videre er 11 initiativer blevet godkendt, hvoraf de ti allerede har modtaget et svar fra Kommissionen.

ECI-dagen, der afholdes hvert år af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU), er et vigtigt forum og en vigtig platform, hvor allerede registrerede og fremtidige initiativtagere og interessenter kan udveksle oplysninger og erfaringer og præsentere deres borgerinitiativ og aktiviteter for offentligheden.

I år blev ECI-dagen afholdt som led i civilsamfundsugen den 18. marts.

"EU bør tage yderligere skridt hen imod et deltagelsesdemokrati som supplement til sin repræsentative form. Det europæiske borgerinitiativ er det allerførste redskab til deltagelsesdemokrati på tværnationalt plan", sagde Laurenţiu Plosceanu, EØSU's næstformand med ansvar for kommunikation.

Ifølge Den Europæiske Ombudsmand, Teresa Anjinho, er det europæiske borgerinitiativ et effektivt redskab, men det har ikke levet op til sit fulde potentiale. "Vi er nødt til at forbedre kommunikationen om dets formål og funktioner. Bevidstgørelseskampagner skal intensiveres, så borgerne bliver fuldt ud bekendt med, hvad et europæisk borgerinitiativ kan bruges til, så de kan skride til handling. Det kræver åbenhed, ærlighed og kommunikation at bevare det europæiske borgerinitiativ som et meningsfuldt redskab. Hvis vi fejler, vil vi heller ikke kunne bevare tilliden til dette redskab og til vores Unions fremtid ", sagde Teresa Anjinho.

I løbet af ECI-dagen blev der fremlagt ni ECI-initiativer, der bl.a. vedrører adgang til vand, fødevaresikkerhed, abort, LGBTQ+-rettigheder, beskyttelse af eksisterende bygninger mod nedrivning, beskyttelse af videospilarven, en ny model for reduktion af emissioner ved hjælp af luftkvoter ("Air-Quotas") og nye sundhedsstandarder for medicinsk brug af psykedeliske stoffer.

Som reaktion på opfordringerne til at sikre finansiering af borgerinitiativerne opfordrede Adriana Mungiu, chef for ECI-kontoret i Kommissionens Generalsekretariat, initiativstillerne til ikke at sætte næsen op efter nye budgetmæssige løsninger, der udelukkende er bestemt til europæiske borgerinitiativer, da sådanne løsninger ligger langt ude i fremtiden. De bør i stedet gøre større brug af de midler, der er til rådighed i det nuværende EU-budget, herunder i kapitlerne om borgerdeltagelse. (at)

Af Daniela Vančić

Det europæiske borgerinitiativ er helt enestående: Ingen andre steder i verden findes der et lignende værktøj til at give borgerne direkte indflydelse på lovgivningen. Initiativet er dog stadig ikke blevet rigtig anerkendt, skriver Daniela Vančić, ansvarlig for EU-politik og -lobbyarbejde i Democracy International, som deler tre idéer til at give det europæiske borgerinitiativ mere gennemslagskraft.

Det europæiske borgerinitiativ er et af EU's mest virkningsfulde demokratiske værktøjer, kun overgået af valgene til Europa-Parlamentet. Borgerinitiativet har engageret over 20 millioner borgere i de 13 år, det har eksisteret, og har dermed vist sig at være en vigtig platform for deltagelse. På trods af sit potentiale får det imidlertid sjældent den anerkendelse, det fortjener.

Læs her, hvorfor det europæiske borgerinitiativ er så vigtigt – og find tre idéer til at gøre det endnu mere virkningsfuldt.

Det europæiske borgerinitiativs rolle i en polariseret verden

Hvad gør det europæiske borgerinitiativ helt enestående? Der findes ikke noget tilsvarende værktøj andre steder i verden. Borgerinitiativet giver borgerne mulighed for at påvirke lovgivningen direkte ved at indhente støtte fra mindst syv EU-medlemsstater. I en tid hvor den politiske polarisering er stigende, fungerer borgerinitiativet som en vigtig bro mellem borgerne og beslutningstagerne ved at fremme samarbejde, etablere forbindelser og fremme reelle forandringer.

Det europæiske borgerinitiativ handler grundlæggende om at inspirere folk til at involvere sig i udformningen af politikker. Det samler forskellige grupper, sætter gang i den offentlige debat og fungerer som et talerør på den europæiske scene. For eksempel har initiativet My Voice, My Choice, som for nylig har indsamlet over en million underskrifter, mobiliseret et netværk af aktivister, organisationer og offentlige personer (herunder internationale personligheder som Barack Obama) og sat gang i en bredere debat om grundlæggende rettigheder. Denne form for mobilisering skaber både vedvarende værdi for selve demokratiet og for den pågældende sag.

Rettidig handling er afgørende

Det europæiske borgerinitiativ har et enormt demokratisk potentiale, men for at frigøre det fuldt ud er der behov for rettidig handling fra EU-institutionerne. Mens nogle initiativer, såsom End the Cage Age (Slut med opdræt i bure), har ført til positive forandringer i EU-politikken, går der ofte for lang tid fra indhentelsen af støtte til et initiativ til den lovgivningsmæssige opfølgning heraf. Det kan være frustrerende for både borgerne og civilsamfundet, som risikerer at miste tiltro til processen.

For at fastholde momentum bør EU overveje at fremskynde borgerinitiativer med overvældende stor opbakning i befolkningen. Selv om EU-lovgivning er en tidskrævende proces, bør et borgerinitiativ med klar og udbredt opbakning behandles med særlig omhu og opmærksomhed. Borgerne skal kunne se deres idéer blive omsat til handling hurtigt, så det europæiske borgerinitiativ bliver en katalysator for rettidig forandring og et redskab til indflydelse.

Civilsamfundsorganisationernes rolle med hensyn til at presse på for europæiske reformer

Civilsamfundsorganisationerne har altid stået i centrum af det europæiske borgerinitiativ, idet de har mobiliseret borgerne og skabt opmærksomhed om værktøjets potentiale. Helt fra starten har organisationer som Democracy International spillet en vigtig rolle med hensyn til at udvikle og støtte det europæiske borgerinitiativ. Men civilsamfundets rolle stopper ikke der.

Disse organisationer skal fortsat slå til lyd for reformer, der kan styrke borgerinitiativet som et demokratisk instrument. For eksempel bør der gennem det europæiske borgerinitiativ kunne foreslås ændringer af EU-traktaterne – noget, der stadig er uden for rækkevidde, men som kunne få stor indvirkning på Europa fremtid. Debatten om traktatreformer er under udvikling, og det accepteres i stigende grad, at EU har brug for en traktat, der er stand til at imødegå de udfordringer og udnytte de muligheder, vi står over for i dag, hvorfor det er vigtigere end nogensinde at udvide det europæiske borgerinitiativ og give borgerne en plads ved bordet.

Lad det europæiske borgerinitiativ være en kilde til inspiration for udformningen af politikker

Lad os hæve ambitionsniveauet for det europæiske borgerinitiativ. Én måde at udnytte det europæiske borgerinitiativs fulde potentiale på kunne være at tage initiativer i betragtning, selvom de ikke opfylder de formelle kriterier for et europæisk borgerinitiativ. Det er ikke alle gode idéer, der kan opfylde kravet om en million underskrifter, men det betyder ikke nødvendigvis, at de ikke er værd at tage i betragtning. Det er ikke nogen nem opgave at gennemføre en kampagne for et europæisk borgerinitiativ, især ikke når der skal gøres en tværnational, flersproget og multinational indsats. Selv nogle af de bedste idéer har muligvis ikke de nødvendige ressourcer til at nå den høje barre for succes.

For eksempel var initiativet Single Communication Tariff Act fra 2012 ikke et "vellykket" borgerinitiativ ifølge standarddefinitionen, men det var inspiration til "roaming til hjemmetakst"-politikken, der trådte i kraft fem år senere til gavn for millioner af rejsende europæere, der nu kan nyde godt af gratis dataroaming i udlandet. Det viser, at selv et borgerinitiativ, der ikke opfylder målet for underskrifter, kan udløse politiske ændringer. EU bør være åben for at tage alle borgerdrevne idéer i betragtning, også dem, der ikke når op på en million underskrifter, og benytte dem som en inspirationskilde for fremtidig lovgivning.

De vigtigste konklusioner

Det europæiske borgerinitiativ er et utroligt værdifuldt redskab til at styrke demokratiet i Europa, navnlig i en tid, hvor de demokratiske værdier er under pres i hele verden. Det sætter borgerne i stand til at lufte deres idéer på EU-scenen, mobilisere offentlig støtte og skabe meningsfulde virkninger. Nu hvor det europæiske borgerinitiativ går ind i sine teenageår, er det på tide at tænke over, hvordan man kan styrke dette enestående værktøj og skabe en stærkere og mere direkte forbindelse mellem borgerne og institutionerne.

Det europæiske borgerinitiativ kan med fortsat støtte fra civilsamfundet bidrage til at opbygge en mere deltagerorienteret og lydhør Europæisk Union og styrke EU's position som global leder inden for demokrati.

Daniela Vančić er ansvarlig for EU-politik og -lobbyarbejde i Democracy International, hvor hun har arbejdet for deltagelsesbaseret og direkte demokrati siden 2017. Med over ti års erfaring inden for borgerdeltagelsesprocesser er hun en anerkendt ekspert i det europæiske borgerinitiativ. I 2022 var hun med til at redigere bogen Complementary Democracy: The Art of Deliberative Listening.

Det europæiske borgerinitiativ "My Voice, My Choice" slår til lyd for adgang til sikker abort for alle kvinder i EU. Initiativet blev iværksat i april 2024 og koordineres af den slovenske organisation "8th of March Institute" og har formået et indhente over én million underskrifter længe inden fristen. EØSU Info har talt med initiativtagerne om vigtigheden af deres kampagne i det aktuelle politiske klima, hvor kvinder i stigende grad mister kontrollen over deres reproduktive rettigheder.

Hvad fik jer til at starte initiativet "My Voice, My Choice", og hvad er jeres endelige mål?

Vi begyndte at tænke på en kampagne for at beskytte retten til abort i Europa for næsten tre år siden, da dommen i sagen Roe mod Wade blev omstødt i USA. De amerikanske kvinder mistede fra den ene dag til den anden deres forfatningsmæssige ret, og vi vidste med det samme, at vi også var nødt til at beskytte retten til abort i Europa. Kvinder i Polen dør på hospitaler på grund af et næsten fuldstændigt forbud mod abort. De har gennem de seneste år afholdt nogle af de største demonstrationer for retten til abort. Kvinder i Malta kan stadig komme i fængsel for at få foretaget en abort. I år har Giorgia Meloni givet antiabortgrupper tilladelse til at demonstrere på abortklinikker og chikanere kvinder, der forsøger at få en abort. Over 20 millioner kvinder i Europa har ikke mulighed for at få en abort.

Derfor iværksatte vi kampagnen "My Voice, My Choice". Vi arbejdede sammen med et team af internationale jurister om at udarbejde vores forslag, og vi etablerede et stærkt netværk af organisationer over hele Europa.

Vores mål er at beskytte retten til abort på EU-niveau og sikre bedre adgang til abort for kvinder, som i øjeblikket er nødt til at rejse til andre lande på grund af abortforbud (f.eks. kvinder i Malta og Polen), eller fordi de i mange tilfælde nægtes abort af samvittighedsgrunde (som det ses i Italien og Kroatien), eller for enhver kvinde, der i øjeblikket ikke har råd til en abort (i lande som Tyskland og Østrig).

Det er netop på grund af det aktuelle politiske klima, at vores kampagne er så vigtige lige nu. Vi er nødt til at stå sammen og vise, at størstedelen af befolkningen går ind for retten til abort og er imod begrænsninger af den reproduktive frihed. De fleste europæere støtter fri abort, og vi skal stå sammen for at beskytte dem.

Hvad beder i helt konkret Kommissionen om at gøre? Hvordan kan dette opnås, i betragtning af at sundhed hører under medlemsstaternes kompetence?

Vi foreslår, at Kommissionen opretter en finansiel mekanisme, der skal fungere som en tilvalgsmekanisme for medlemsstaterne, og som dækker omkostningerne til abortprocedurer. Den skal fungere på samme måde som programmerne for kræftforebyggelse og -behandling.

Tanken er, at enhver, der er nødt til at rejse til et andet land for at få foretaget en abort – på grund af strenge restriktioner i deres eget land eller nægtelse af abort af samvittighedsgrunde — ikke skal betale for proceduren af egen lomme. Lige nu rejser tusindvis af kvinder til andre lande, hvor de nogle gange betaler tusindvis af euro for indgrebet. Det er ikke alle, der har råd til det.

Det kan godt være, at abort ikke hører ind under Kommissionens ansvarsområder, men finansielle programmer vedrørende sundhedspleje gør, og det er derfor, vi kar kunnet registrere vores borgerinitiativ. 

Hvorfor har I valgt at gå gennem et europæisk borgerinitiativ? Hvad tror I chancen er, for at Kommissionen vil reagere positivt?

Vores slovenske organisation 8th of March Institute, som koordinerer "My Voice, My Choice"-kampagnen, har stor erfaring med nationale borgerinitiativer, underskriftsindsamlinger og folkeafstemninger. Gennem den nationale borgerinitiativmekanisme er det allerede lykkes os at ændre 15 love i Slovenien og vinde to nationale folkeafstemninger. Vi ønskede derfor at benytte et tilsvarende redskab til direkte demokrati på EU-plan og blev på den måde bekendt med det europæiske borgerinitiativ. Vi ønskede at skabe en direkte forandring, der ville have varig indvirkning på de reproduktive rettigheder for alle i Europa, og derfor besluttede vi os for at begynde at indsamle underskrifter.

Gennem kampagnen har vi sikret os politisk opbakning fra alle de centrale og venstreorienterede politiske grupper i Europa-Parlamentet, fået støtte fra betydningsfulde politikere på nationalt plan i mange EU-medlemsstater og skabt gode forbindelser til og veletablerede forhold med EU-kommissærer. Vi håber, at de vil lytte på de mere end 1,2 millioner mennesker, der bakker op om vores initiativ. 

Hvordan fik I mobiliseret folk fra flere forskellige EU-lande til at støtte jeres initiativ og hjælpe med at indsamle underskrifter? Hvilke kanaler bruger I til at sprede jeres budskab?

Vi har i løbet af kampagnen opbygget et stærkt netværk af over 300 organisationer og skabt et smukt fællesskab med over 2.000 frivillige fra hele Europa. Vi ville gerne være til stede i gadebilledet i de europæiske byer og landsbyer, hvor vores frivillige stod klar til at indsamle underskrifter. Det er lykkes os at skabe en stærk onlinetilstedeværelse på vores Instagramprofil, men vi benytter også andre kanaler såsom Facebook, TikTok, YouTube, BlueSky, X og andre sociale medier.

I nåede målet om én million underskrifter, som er kravet for et vellykket borgerinitiativ, for en måned siden inden fristen for indsamling af underskrifter. Hvad har I fået af feedback og støtte, herunder økonomisk støtte, indtil videre?

Det lykkedes os at nå op på én million underskrifter i december efter at have indsamlet dem i ni måneder. Og vi lukkede underskriftsindsamlingen med 1,2 millioner underskrifter inden fristen.

Det er lykkes at indsamle underskrifterne ved hjælp af vores netværk og fællesskab, men vi har også ansøgt om forskellige finansieringsmuligheder under hele vores kampagne for at understøtte den. My Voice, My Choice har også vundet den slovenske pris Sociology Society Award og er kandidat til SozialMarie-prisen. Vi har også fået støtte fra alle de centrale og venstreorienterede politiske grupper i Europa-Parlamentet samt individuel støtte fra flere parlamentsmedlemmer, Parlamentets næstformand, Nicolae Ștefănuță, den franske senator Melanie Vogel og den slovenske præsident, Nataša Pirc Musar, og premierminister, Robert Golob. Mange aktivister og enkeltpersoner fra forskellige EU-lande har også støttet kampagnen, f.eks. Luisa Neubauer fra Tyskland og Alice Coffin fra Frankrig.

My Voice, My Choice er et initiativ, der er ved at blive til en af Europas største feministiske bevægelser. Det omfatter over 300 organisationer, adskillige støtter og dedikerede frivillige fra hele EU, som arbejder sammen for at sørge for adgang til sikker abort i hele Den Europæiske Union. 

Tatiana Povalyaeva repræsenterede Ukraine ved dette års Dit Europa, din mening! (YEYS) sammen med sine elever. Som lærer på en gymnasieskole i Kharkiv stod hun sidst foran sin klasse i februar 2022 og har undervist online lige siden. Hun beskriver udfordringerne med at undervise i en by blot 40 km fra den russiske grænse, som har været udsat for gentagne angreb siden krigens begyndelse.

Hvordan har krigen påvirket dig som lærer og underviser og din evne til at undervise, og hvordan har den påvirket uddannelsessystemet generelt i Ukraine?

I Kharkiv er næsten alle skoler nu gået over til onlineundervisning, fordi vi ikke har nok beskyttelsesrum til at garantere vores elevers sikkerhed ved undervisning med fysisk fremmøde. Det har vi nu gjort i tre år, og den sidste gang jeg så mine elever i klassen, var den 23. februar 2022.  Mange elever har forladt landet – det var de nødt til. De bor nu i mange forskellige europæiske lande, hvilket jeg som lærer føler stor sorg over. Jeg savner mine elever, og jeg ved, at de har mange ting at kæmpe med. Undertiden er de nødt til at modtage undervisning i såvel europæiske som ukrainske skoler. Det er en enorm byrde for dem. Samtidig er vi, som stadig lever og bor i Ukraine, i konstant fare. Ingen fortjener at gå igennem dette.

At undervise og støtte elever i en krigstid er noget, vi aldrig har stået over for før. En af de største udfordringer for mig er, at jeg føler mig magtesløs, hvad angår hjælp til nogle elever. Min viden og erfaring er ikke altid nok til at håndtere deres helbredsproblemer som følge af stress og virkningerne heraf. Jeg har set alvorlige ændringer af elevers personlighed på grund af posttraumatisk stressforstyrrelse, hvor der er mere brug for en læges hjælp end en lærers. Det er smertefuldt at erkende, at man ikke kan beskytte sine elever mod disse hårde oplevelser. Vi er dog stadig tæt på vores elever, klar til at hjælpe og støtte dem og tage os af dem.

En anden udfordring er selv at forblive modstandsdygtig og være en god ressource for mine elever, ikke kun hvad angår skolen, men også andre aspekter af livet. En stærk og robust underviser kan tilbyde eleverne mere, men spørgsmålet er: Hvordan bevarer man denne styrke? Lærere, der lever og arbejder i en krigstid, har brug for lige så meget støtte som alle andre, fordi vi støtter de børn, der er vores fremtid. Jo mere positiv en lærer føler sig, desto mere støtte og opbakning kan vedkommende give sine elever.

Hvorfor mener du, at det er vigtigt at tilskynde dine elever til at være interesserede i politik eller samfundsliv eller til at deltage i internationale arrangementer som dette?

En af lærernes vigtigste opgaver er at tilskynde vores elever til at være aktive. Det er endnu vigtigere at inspirere dem til at forblive engageret i det politiske liv, da politik har en betydelig indvirkning på menneskers liv. Det giver en god mulighed for at komme med idéer og løsninger på mange af de problemer, vi står over for i dag.

Ved at deltage i internationale arrangementer som Dit Europa, din mening! kan eleverne finde ligesindede og tilhængere, som de kan dele deres idéer med, arbejde sammen med for at finde de bedste løsninger og udveksle værdifulde erfaringer med. Møder med jævnaldrende giver uden tvivl eleverne mulighed for at reflektere over, hvor progressive de er, hvilke planer, mål og perspektiver de har, og hvilken form for personlig vækst de stadig har brug for.

Hvis du kunne sige noget til andre lærere eller andre skoler, hvad ville du så sige som lærer i Ukraine på nuværende tidspunkt?

Der er kun tre punkter, jeg gerne vil dele med mine kolleger og deres elever. For det første: Hvis du virkelig vil vide sandheden om krigen, så spørg de mennesker, der lever med den.

For det andet: Det er vigtigt at stå sammen for at hjælpe andre og være klar til at forebygge katastrofale hændelser. Man skal også forstå, hvor vigtigt det er at indgå i et stærkt fællesskab med fælles moralske værdier, interesser og fremtidsudsigter.

Det tredje punkt – og nok den mest livsbekræftende kendsgerning – er, at vi er i live. Vi lever vores liv, vi kæmper og opnår resultater. Vi forbedrer os, vi håber på det bedste, og vi gør meget for at bevise, at der selv i de sværeste tider er håb og appetit på livet. Vi respekterer dem, der ofrer deres liv for vores selvstændige fremtid, og vi hjælper dem alt det, vi kan. Vi er taknemmelige over for alle, der hjælper.

De ukrainske studerende deltager i mange nationale og internationale arrangementer og konkurrencer samt De Olympiske Lege, hvor de opnår flotte resultater og international anerkendelse. Samtidig lærer vi at overleve fysisk, intellektuelt og følelsesmæssigt under yderstvanskelige levevilkår og gøre os vores egne erfaringer midt i Europa.

Tatiana Povalyaeva har undervist i engelsk ved Kharkiv Lyceum 99 i Ukraine i næsten 26 år. Hun deltog i dette års Dit Europa, din mening! (YEYS), hvor hun ledsagede sine elever.